9. sep. 2012

En strofe i et land


Stedet er et digt
med mønstre så smukke
men om lidt
dækkes de nøgne sten
i dette forseglede landskab

Vi ville bryde mønstre
som er mejlset i de nøgne sten
men om lidt
er trækfuglende væk
og jordskorpen stiv

Som en labyrint føres man ind
i et farve orgie af mønstre
men om lidt
er jordens hjerte
hård som sten

Det hele gentager sig selv
i en uendelighed
men om lidt
kommer sneen hvirvlende
med en duft af frost