Lys,sne,frost

Det sner...

Jeg snubler på den blanke is

lægger mig på langs

hvor er det godt at ligge 

helt stille
alene, men ikke forladt

"is bilen" har travlt

fuck who want ice 

Vi har alle en udsigt

jeg har givet dig min

det sner…

og vinteren er lang

julesmukhedsfaktor

Først skal du hugges ned

for det “skal” du jo

siden pines med plastik skrammel

og begraves i et mylder af gaver

i en æstetisk julesmukhedsfaktor

som sjældent er set.

Nu hælder du sammen med det slidte år

gennem minder i vinterblæst

fra den gammel julefest. 

Følelsen lykkelig

Jeg stod forvirret det sværmede

omkring mig, blev forstyrret

når de ramte mig her og der,

måtte tage mig i følelsen lykkelig,

             nu midtpunkt...

i dagens anledning

                     lidt pyntesyg men

overbegavet og umulig at vælte, 

min selvtillid var på kogepunktet

denne aften som jeg vil nyde, 
så længe mine nåle vil hænge.

morgen ved -21

Du rå Maci

Du overtrækkes…forkæles

mellem fingre og våde øjne

til  en genial facon.

Der bides og smages  på,

med velbehag

siden med kvalme og ubehag

Forstørret virkelighed

Hjertevarmt ligger du foldet

Komponeret med en musikalitet

båret som en gave,

i den smukkeste mave

fosteret en pige,

moderen en kvinde

med en mave som en klode

sublimt, hjertevarmt ligger du foldet

som den smukkeste blomst

udenfor en globalisering

og frosne marker,

en verden til forskel

ser dine skygger

din spinkle figur

på vej mod et liv

og sitrende lys

nu er det onsdag

tiden går…

jeg skal tidligt op

ses til foråret...

En paradoks størrelse

Underligt som man kommer rundt,
mellem blog og cybernet.
Hvor provokationer og ironi prøver at finde svar 
på eksistensproblematikken. 
Andre steder henviser man til humanvidenskabelige analyser…

Men lige her sniger der sig tit religiøse undertoner ind, 
eller ser jeg bare spøgelser. 
Nej for de findes jo heller ikke!

Man ledes næsten op på bjerget
i baronens seng hos Jeppe. 
Rundforvirret og styrret af 
tankeeksperimenter gør man sig selv til 
en paradoks størrelse.

Se!

Mellem farver

Sysss sig ikke mere

Morgengråt og sne

at blive gammel og

fejllæse brugervenlig

livsinfo

op og ned  

op og ned

dit smil

det skamløse hvin

og uforstålige lyde

svævende i mine arme

okker gokker gummi klogger

sysss sig ikke mere

sov vær søvnig

godnat lille du.

Morgen i november

En onsdag morgen i november

prøver at finde ord

for den symfoni af lyd

der vasker mine fodspor

i den tidlige vinter sne

prøver at finde ord
til endnu en dag

med tanker om

hvad jeg er, gør jeg bedst!

det liv, jeg søger, skal være hurtig

trods der er længere og længere

      mellem dagene

Luften var tyk af epigrammer

Jeg hørte diskussionen

lyttede til jeres ord, ord og ord

som tog de sigte på intet særlig mål

udlændingepolitik… pointsystem

luften var tyk af nederdrægtighed

lyssky ting begyndte at kravle

man kunne tro de ikke viste

at løgnen var usand

           

Regn fra syd øst

Regn fra syd øst

lysets herlighed

i en samlet optagelse

klare og mere lysende

end de isolerede huse på skrænten

man mærker en særlig stilhed

mens regnen pisker ned

stemningen skifter med tidevandets brøl

som banker mod siden

hård vind og skumsprøjt

i en indsamlet storhed…

ruskes man fra side til side

det ligner skærpet tænder

hvem er troldmand til de optagelser

som om den sorte svane's buet hals

stiller de samme spørgsmål.

Men holder mig fra at sige det højt

Mit indre øje åbner før lyset, stiger op

tænker på ting som jeg vil

men holder mig fra at sige det højt

tæller kilometer, indtil forbigående tanker

tæller pulsslag, dunk…dunk…dunk

holder lidt på vejret, før levede jeg

for at blive halvtreds, nu nye mål 

men holder mig fra at sige det højt

Alt hvad jeg kan er ting,

som igen og igen at undre mig

på samme måde, hver morgen

fødder ned ad trappen,  

tanker der skylles ud med toiletvandet

(troede egentlig at det er en af

de ting man altid glemmer)

nå men nu fortæller jeg dig det,

eller holder mig fra at sige det højt,

jeg elsker dig…

Solen rapporterer om sit eget vejr

jeg kigger op prøver at komme igang

men holder mig fra at sige det højt

mit sind er åbent,

men min sofa hænger fast

med Charles Aznavour i øret

må balancere tingene ud… mellem job,

kone, børn, mig selv.

min krop er klar til sin nye dag

men holder mig fra at sige det højt

Undtagen i nøden, er kaninen tavs

Mine børn er bange for eddekopper

men ikke for store hunde

mine børn er bange for dovenkab og misundelse

men ikke for fråseri

mine børn er bange for sparsommelighed

men ikke for livet

mine børn er bange for gammelt mad

men ikke for nye ting og mode

Det er de små ting, der tæller

små fnug af spin

som svæver rundt i sollyset

små edderkopper i undvigende mission

der fæstner spin med en styrke

som sjækler til en slæbebåd

forstå deres spin

forstå renhed og egen styrke

undtagen i nøden, er kaninen tavs

er tavshed så guld eller dødlig?

At være våd

Regn morgen, regn aften,

hele tiden som lyden

på ruden, på taget

på mit hovede

flydende som sølv dråber

fortsætter til 
fortov, rendesten

efterlader en syndflod,

vask mig renere, 
igen og igen...

denne rolige, vedvarende regn,

at være våd…

med en ordentlig lykke

som kommer 
igen og igen.

mellem bobler og gobler

Bobler

o. .0..O.o..ooo0..

0...o...O.. i myldertid

ligner at vandet koger

men er kun bobler,

mellem de svævende gobler

0   0   0   o   o   .   . .   . .oo..   .   

mine øjne spørger tavs

hvad min mund ikke kan hviske

halvvejs meditativt 
følger man vandets strøm

jeg ser og føler en frihed

hvor mine drømme gebyrfrit

kan strejfe rundt

o   . 0 . oo . 0 .   o .O.oO ...

mellem bobler og gobler

O   00..    .   o   0   0   o   . . .   . .   

o . o . 0 .. oo O oO O Oo o   .   .   

Taber tænkte tanker

Jeg kan tænke det jeg vil

men kan jeg skrive det jeg tænker,

måske jeg skal smide det i en anden

kolonne

i silende støvregn tænker jeg bedst

som tanker i brain storm

hakker de derudaf

skulle de formes til tale

ville det være sort snak

taber


tænkte


tanker

regnen siler ned af huden

hvor kom jeg til?

der er ingenting

det er væk

nu.

I favntag med livet

I favntag med en bølge

pludselig er du der, så er du der ikke,

lyset leger i vandets bevægelser

nu her, nu der

ser det uklare vand

som om alting opstår der

et tankespind på kryds og tværs

sluger lidt vand som tanker forsvinder

regnens stilhed blander sig

selv lyset dæmpes

og roen får overtaget

som var det i

favntag med livet

Forunderligt

Jeg kan mærke det

indeni og udenfor

forunderligt

ligger verden

udenom os

men indeni

det er 
den 
er

Du har dine lyde

Vind, du har dine lyde
som de fineste instrumenter
styrer du dit orkester
med en vis æresfrygt følger
man dine bevægelser fra de
svejende træer, til skumtoppe
på de enorme bølger…
kontrasten til den beroligende
stilhed når du pauser
og man kan spejle sig i dit havblik
 

Måske jeg ikke forstod noget

Måske jeg ikke forstod noget
af, hvordan virkeligheden var
der er ingen synlige kromosonfejl
næsen sidder normalt,
måske lidt snæversynethed
tanker irriterende og endeløse
 
Måske jeg ikke forstod noget
af, hvordan tiden udfolder sig
håber stadig at gætte betydningen
af den ledsagende tavshed
som føles som en kold plade
eller en børste over den nøgne hud
 

Ja

Ja jaja ja da


jada ja jaja jada


ja jaja ja da!