30. jan. 2011

Livets teater

Tilbagelænet i det mørke rum
ses ansigter oplyst i silueter
et lydtæppe af stemmer og replikker.
men hvor er suffløren til livets teater?
må der bruges statister
til de dumme roller?
når vores latter ender,
og vores tanker forandret,
rejser vi os op og klapper.


remix: fra  11/3-2009

28. jan. 2011

Rigtig vrøvl

En betydning
to halvdele
hvilket betyder,
et symbol
to knuder
tre noter
fire bemærkninger
af, hvordan det føles
at have
et par billige ideer

23. jan. 2011

Bunde de runde

Runde
     eller    sunde
ved hjælp af vores munde
   næ... lad os bunde
de runde.


22. jan. 2011

Aiguille du midi


Pulserende rytme
med stemplende fødder
i sne
ansigt indhyldet af tynd  
uskyldig luft
i lunger
stikkende vind
i tårevædede øjne
ser tilbage op
tvinger min vægt frem
hurtigere hurtigere
et herligt bjerg
i sin hvide masse
har netop frigivet mig

7. jan. 2011

Om en dag uden ende

Jeg drømte mig en drøm
om en morgen uden begyndelse
om en dag uden ende
om en drøm uden slutning

4. jan. 2011

Ser uendeligt

Ser det gennem mørklagte briller
Solformørkelse og bundløse dale
have uden kyst
grænseløse oversvømmelser
mine uafsluttede øjne
ser uendeligt…
et stille øjeblik
vælter alle tanker frem
ud af deres drømmeagtige dvale,
som siver bort af sig selv
åh jo dette er virkelighed
åbenlyst letfatteligt
men denne dimension
ophæver ikke naturloven