Nøgne fodspor på flise
man tilpasser sig elementerne
som at pendle i dårlig trafik
dag ud dag ind,
vi tilpasser os,
som kvinder der bor sammen
justerer cyklusser
som mænd der drikker sammen hver dag
griner ens og bliver lige dumme
jeg er hvem jeg var
men tilpasser mig, med et gnist af håb
som vi alle svæver i et skred af identitet