26. okt. 2010

Men holder mig fra at sige det højt

Mit indre øje åbner før lyset, stiger op
tænker på ting som jeg vil
men holder mig fra at sige det højt
tæller kilometer, indtil forbigående tanker
tæller pulsslag, dunk…dunk…dunk
holder lidt på vejret, før levede jeg
for at blive halvtreds, nu nye mål 
men holder mig fra at sige det højt

Alt hvad jeg kan er ting,
som igen og igen at undre mig
på samme måde, hver morgen
fødder ned ad trappen,  
tanker der skylles ud med toiletvandet
(troede egentlig at det er en af
de ting man altid glemmer)
nå men nu fortæller jeg dig det,
eller holder mig fra at sige det højt,
jeg elsker dig…

Solen rapporterer om sit eget vejr
jeg kigger op prøver at komme igang
men holder mig fra at sige det højt
mit sind er åbent,
men min sofa hænger fast
med Charles Aznavour i øret
må balancere tingene ud… mellem job,
kone, børn, mig selv.
min krop er klar til sin nye dag
men holder mig fra at sige det højt



18. okt. 2010

Undtagen i nøden, er kaninen tavs

Mine børn er bange for eddekopper
men ikke for store hunde
mine børn er bange for dovenkab og misundelse
men ikke for fråseri
mine børn er bange for sparsommelighed
men ikke for livet
mine børn er bange for gammelt mad
men ikke for nye ting og mode

Det er de små ting, der tæller
små fnug af spin
som svæver rundt i sollyset
små edderkopper i undvigende mission
der fæstner spin med en styrke
som sjækler til en slæbebåd
forstå deres spin
forstå renhed og egen styrke
undtagen i nøden, er kaninen tavs
er tavshed så guld eller dødlig?