VKo halv-skaldede krakkede gribbe

VKo halv-skaldede krakkede gribbe
som muldyr i lort til halsen
der plukker det sidste kød
VKo halv-skaldede krakkede gribbe
holdt deres tunger med bandager
ulandsstøtte borte med blæsten
VKo halv-skaldede krakkede gribbe
det forår marcherede de som geder
i takt med Pia´s tropper
VKo halv-skaldede krakkede gribbe
slagtede fattige børn, arbejdsløse og enlige
sang dem godnat med hænderne i lommen
VKo halv-skaldede krakkede gribbe
havde dysenteri, bronkitis, og noget andet
lægerne kunne ikke diagnosticere den sygdom
VKo halv-skaldede krakkede gribbe
kender vores sårede døde
på den måde at det kan være det samme
om de er levende eller døde.

Pligtens arbejdsdag

En helt almindelig dag
bilradio…med comeback sang i radioen
himlen er baby blå, træer med
ny opsætning af lyssegrønne blade
forår og alt ser skrøbelig ud.
Nedkastning af sne hvide blomsterblade
det hele ligner seksuel ophidselse
passerer gennem klumper af biler
hvor fan skal de hen?
hvad jeg troede var enden, var en mur af biler
hvad jeg troede var en genvej var en mellemvej
hvad jeg ikke troede var morgenfolkets djævelsk plan,
om at komme først…først ud, først ind
jeg tager mig sammen og møver mig
ind og ud...ud og ind
himlen er ved at miste sin farve
menneskestrømmene vender som tidevandet
frem og tilbage frem og tilbage som havets bølger
men trafikmyldrets kaos trodser alle naturlove
til endnu en pligtens arbejdsdag
 
 
  

Et lille bevis

Kun et øjeblik viste Spejlet mig,

hvad jeg frygtede mest,

at jeg ikke er blevet udødelig.

Desværre er jeg ved at glemme, hvad jeg så

der var kun et spejl til forskel,

og et hulrum af tid

fra ingenting til mere end ingenting,

spejlet må have forvekslet mig,

som at gå ind i en krop og bliv en anden


kender sandheden, men ved den er tavs

som en tåre preller af, på den nøgne hud

og efterlader det lille bevis