7. apr. 2011

Min skrøbelighed er blevet synlig

Min skrøbelighed er blevet synlig
et hul på fire timer i hukommelsen
et hul på seks sting i hælen
et hoved som føles forkert
prøver at læse men ordene er uforstålige
det var ellers nogle smukke linjer
I Believe I Can Fly
men det kan jeg ikke
mit skelet beviser det med tydelige spor
som ung var jeg udødelig som ældre ligeså
se vintergækkerne nikker så længe det varer



1. apr. 2011

Hvor meget liv kan man egentlig suge til sig?

Denne dato som tilfældigt er blevet min fødselsdag
pladrer radioen tilfældigt ligegyldig musik ud
skulle tro det var en aprilsnar
solen kæmper sig igennem mangelfuld pudsning
telefonen bibber face tillykkebeskeder ind
mens flaget ligger fladt langs jorden i solidaritet
med mig på sofaen,
hvor meget liv kan man egentlig suge til sig?