Øre til stammen

Øre til stammen


hører tre suk og drømme


tro på kærlighed

Den fraværende måne

Med Karlsvognen dinglende over min skulder
brillerede den fraværende måne
mens den sort nat blev koldere og koldere
som om de funklende stjerner bærer den byrde
                                   jeg ikke kunne færge.
 
  

Mine fingre nu

Mine fingre nu


tilbage til Haiku digt


tæller stavelser

Intetsigende ord

Ingen spontan ulydighed,


hvis man ser bort fra intetsigende svar,


men med ekstrem gavmildhed,

overfor
intetsigende ord,

ville blive tungere


hvis vi kunne æde de samme igen.  

Problemet med tid

Problemet med tid
at der ikke kun er nok af det
det forsvinder
lige så hurtigt som det går
jeg ville dø for jer
men har ikke de ti minutter det tager
må huske at sikkerhedskopiere
men har ikke de ti minutter det tager
bare tiden kunne faide ud... i en fjerde dimension,
og bevæge os tilbage til det glemte,
til tiden, hvor vi blev født for tidligt
kunne så måske, nå at få øjenkontakt
med livet
 

Foretrækker en vegetar

Mit hjerte er et blodigt sted
nogle elsker det med persille
andre nyder det som hjerteragout
selv foretrækker jeg en vegetar
 

Livet er så kort

Skumringen var stadig
                          med kulde og mørke
kun skyggerne ændres, med flammerne
                          fra den spæde brand
                          og de blå blink 
med en ormegård af slanger,  
                          prøvede man
at franarre branden lidt kalorier…
men ingen ydre tegn, på nogen success
den kolde vind legede kispus
                          med siluetterne mens
bygningen syntes at ville kvitterede
                          med lidt deformation…
                          for tilsidst at 

                           kapitulerer…
og smide sig hovedekuls
                           i støvet…
to mand blev kastet ud, som to grå spøgelser
den ene uden hjelm…man syntes at høre
                           de sidste flammer
                           nynne en lille sang
                           livet er så kort
                           og man er så længe død
ansigt til ansigt sås de usagte tanker
som kun de færreste udtrykker…
trætte uden ord…sluttede endnu en dag

Ser ned, ser…

Øjnene åbne,
ikke vågen,
lys ind af vindue
til en krop så tung som metal
savner min gamle krop
vil have dig tilbage
på en skala, kan jeg fortælle dig
hvor meget jeg har savnet dig
lader sengen slikke mine sår
ind i lyset
ind i varmen
kunne jeg lokke dig oprejst
upålidelig og forbudt 
til intim kodede trommespil
som meddelelser gennem musik
har savnet dig, krop…
overvejede at fyre dig, krop…
men se på dig nu, krop…
som en blød gammel sko
dine digte og dit lydige blod
undskylder ikke hvor unyttig du blev
tiltrækningskraften viser sin styrke
hvem er blind?
ser ned, ser…